Vi har mange, mange forskellige roser. Storblomstrende roser, buket, busk, slyngroser, historiske, engelske og renaissance roser, sommer- og længeblomstrende roser, duftende, hårdføre og sarte skønheder. Det store udvalg gælder også slyngplanter, hvor du f.eks. få klematis til flere årstider og forskellige forhold – små og store fra blå, over dyblilla til rød, rosa og hvid. Kaprifolien dufter, og andre slyngende bladplanter kravler op i træer og dækker hegn og mure.